Udvid filter
Mercedes-EQ EQB
___

 

EQB er baseret på GLB, som er blevet en storfavorit blandt vores kunder - og helt særligt børnefamilierne. Der er højt til loftet, en rummelig kabine, den er proppet med sikkerhedsudstyr og systemer, har et stort bagagerum, og så kører den fantastisk. EQB kan også noget andet, som ikke mange andre elbiler kan, den kan fås med hele 7 sæder. Alt er godt - næsten. Den fås nemlig ikke med et anhængertræk, og det er en skam. Dét kan den nye/faceliftede dog.

 

Alle stjerner får et ansigtsløft.

Det gælder også vores EQB, som i slut 2023 (som en 2024 model) kommer i en faceliftet udgave, der frisker eksteriør og interiøret op samt tilføjer den nyeste teknologi til multimedierne, skærmerne, nyt ratdesign, opdaterede førerassistenter osv. Da vi ikke har modtaget disse endnu, vil denne oversigt tage udgangspunkt i den nuværende model/pre-facelift. Der vil dog kunne forekomme billeder af den nyeste.

GÅ TIL EQB FACELIFT HER

Populære modeller.

Gældende for standardmodel med standard hjulmontering.
Informationerne er vejledende.


EQB 250
En god mellemting

Rækkevidde: 468 km*
Batterikapacitet: 66,5 kWh.
Ydelse: 190 hk. / 375 Nm.
0-100 km/t: 9,2 sek.
Drivende hjul: Forhjul
Trækvægt: Må ikke trække

EQB 250+
Længste rækkevidde

Rækkevidde: 503 km*
Batterikapacitet: 70,5 kWh.
Ydelse: 190 hk. / 385 Nm.
0-100 km/t: 8,9 sek.
Drivende hjul: Forhjul
Trækvægt: Må ikke trække

EQB 300 4MATIC
Kræfter og firehjulstræk

Rækkevidde: 420 km*
Batterikapacitet: 66,5 kWh.
Ydelse: 228 hk. / 390 Nm.
0-100 km/t: 8,0 sek.
Drivende hjul: Firehjulstræk
Trækvægt: Må ikke trække

EQB 350 4MATIC
Den mest potente

Rækkevidde: 420 km*
Batterikapacitet: 66,5 kWh.
Ydelse: 292 hk. / 520 Nm.
0-100 km/t: 6,2 sek.
Drivende hjul: Firehjulstræk
Trækvægt: Må ikke trække

*De oplyste rækkevidder er de officielle tal, men det faktiske forbrug påvirkes af faktorer som kørestil, om bilen forklimatisereres, terræn samt vejr- og temperaturforholdene. Dette skal man altid være opmærksom på, og en elbils oplyste rækkevidde er derfor aldrig 100% præcis. Det er et estimat. Få mere information i vores Elbilsportal.

**Den oplyste trækvægt er de officielle tal, men der kan være variationer samt begrænsninger. Kontakt altid en salgskonsulent for den præcise og individuelle trækvægt, den specifikke bil er godkendt til, eller om muligheden for at få originalt træk eftermonteret inden levering.

De (ikke) kedelige tal

EQA eller EQB?

Få en opsummering, som vi synes, du kunne have godt af at vide, inden du skal ned og prøvekøre en EQA eller EQB. Hvor er de ens, hvor adskiller de sig, hvad får du med, og hvilken bør du vælge af de to? Find ud af det på lige godt 4 minutter. Så skal du bare koncentrere dig om motorvalg/rækkevidde og hvilken du vil have med hjem.

Læs mere om EQA

Elbilsportalen

Den elektriske bølge er stærk - bliv klogere på vores elektriske modeller, termer, ladetider, fordele, ulemper og meget meget mere.

Se mere her

Standardudstyr og udstyrspakker.
Udvalgt standardudstyr
Premium-pakke
AMG udstyrspakken
Night-pakken

Data og ladetider

Ydelse: 190 hk - 292 hk
Tilladt trækvægt: N/A
Rækkevidde: 419 - 503 km.
Batterikapacitet: 66,5 kWh
Kan lade med op til: 100 kW

DC-hurtiglader 350 kW - 10-80%*: 35 minutter
DC-hurtiglader 60 kW - 10-80%*: 1 time og 5 min.
Offentlig lader 7,4 kW - 10-100%: 8 timer og 55 min.
Wallbox 11 kW - 10-100%*: 6 timer

EQB/GLB Størrelsesguide

Får du det hele med?
En luksusbil skal både være komfortabel, sikker og byde på køreglæde. Men den skal også være praktisk og rummelig i hverdagen. Et behov, som kan påvirke købsbeslutningen, for langt de fleste af vores kunder. Og spørgsmålene er derfor også mange. Du kan få svar på det meste, ved hjælp af vores Størrelsesguides.

Hvor skarp er du på EQA & EQB? Prøv vores quiz!

Nogle af vores yndlings(lak)farver

EQB kommer selvfølgelig i et hav af lakfarver. Sandt, de fleste af vores er i de mere "sikre" farvevalg, som den lækre 'Mountaingrå', den elegante 'Cosmos sort' og den moderne 'Polarhvid'. Men du kan også finde biler i de mere friske farver som 'Iridiumsølv', som kan skille sig ud på vejene og som virkelig fremhæver bilens linjer. Eller måske den smukke 'Patagoniarød', der er udviklet af Mercedes' MANUFAKTUR afdeling, som laver, udvælger og skaber lakfarver samt læderkabiner i højeste kvalitet.

Mountaingrå (metallak)

Polarhvid

Iridiumsølv (metallak)

Denimblå (metallak)

Patagoniarød (MANUFAKTUR)

Cosmos sort

Rosaguld (metallak)

Mountaingrå Magno (MANUFAKTUR)

 

Hvad siger ejerne om EQB?

"Efter halvandet år som elbilsejer, har jeg lige knap kørt 90.000 km og cirka 300 km dagligt til og fra arbejde. En lang strækning, men alligevel en strækning min bil fint har kunne klare i hverdagen. Der har da været dage, hvor jeg har været nødt til at lade undervejs på langturene, men det er et fåtal - også trods temperaturer under frysepunktet i lange perioder. Den frygtede 'rækkeviddeangst' er bestemt gjort til skamme for mig, og jeg nyder hver dag at kunne sætte mig ud i en forvarmet bil med masser af komfort, hvilket også er en af grundene til at jeg aldrig kommer til at vælge andet end elbil fremadrettet som markedet ser ud lige nu.” - Claus H, EQB 300 4MATIC

Udvalgte highlights
En kort introduktion

Få en kort introduktion til vores EQB, og bliv klogere på hvad den kan.
EQB er den fuldt-elektriske version af GLB SUV. Den praktiske SUV har fået sit eget look udenpå, men indvendigt ligner den meget sig selv, og det gælder heldigvis også alt det praktiske. Den kører også virkelig dejligt, så det lyder jo som om, at alt er helt som det skal være, ikke? Dét er det også. Næsten.

 

Ikke 'som skabt' til familier. Skabt.

I videoen kan du se nogle af de praktiske højdepunkter, som du finder i både GLB og EQB. Med op til 7 sæder, et stort bagagerum, længdejusterbare bagsæder, rummelig kabine og en høj indstigning, er EQB ikke bare 'som skabt' til børnefamilierne, den ER skabt til dem.


Rummelig og høj

EQB's firkantede karrosseri er praktisk, og modellen byder på en rummelig kabine og et stort bagagerum, der snildt kan rumme en barnevogn mm. Med højt til loftet og en høj siddeposition er den også ideel til dig, der gerne vil stige ind i bilen, i stedet for at bukke sig ned i den. Bag rattet har du et godt udsyn over vejen, og den høje motorhjelm øger følelsen af sikkerhed og overblik.


Teknologi & sikkerhed

Din næste EQB kan vælges med en lang liste af ekstraudstyr, teknologi og funktioner. Men den kommer skam også med en masse standardudstyr, som f.eks. det lækre widescreen-cockpit (to 10.25" displays), ambientebelysning i 64 farver, samt det innovative MBUX styresystem. Sikkerheden er også på det højeste og mest intelligente niveau - som i alle vores andre Mercedes-modeller 


3. sæderække

Med sin 3. sæderække kan EQB tilbyde plads til den helt store børnefamilie. Mange tænker, at det kun er for børnefamilier med 4/5 børn, men det er bestemt også praktisk til dem med f.eks. 3, hvor det vil give meget mere plads til alle børnene - og sæderne på bagerste række behøver ikke begge være oprejst, så du stadig har halvdelen af bagagerummet til opbevaring mv.

AMG-sportspakken

Pakken tilføjer en lang liste af ekstraudstyr, der giver bilen et mere sportsvogns-inspireret design udvendigt. Bilen får f.eks. rå kofangere og sideskørter, ventilerede skivebremser, en større diffuser bagpå, samt 18"/19" AMG fælge (afhængigt af model). Men bilen får også et mere sportsligt udtryk indvendigt, hvor der tilføjes et fladbundet sportsrat i læder, bundmåtter med AMG logo, støttende sportssæder og andre frække detaljer, som er inspireret direkte af AMG-sportsvognene og motorsport-verden.

AMG-sportspakken kan på nogle modeller ændre bilens køreegenskaber en smule ved f.eks. at sænke bilens affjedring et par millimeter og tilføje lavprofildæk, der giver mere stabilitet og præcision ved dynamisk kørsel. Er maksimal komfort det vigtigste for dig? Så er det ikke sikkert, at du skal vælge en med AMG-pakken.


Den elektriske EQB kan kobles op til din Mercedes Me app, som du kan installere på din (og andre i husstandens) smartphone. Herefter kan du se data om bilen, men du kan også styre en masse funktioner som f.eks. at åbne soltaget, låse bilen op, tjekke om alle dørene er lukket, se hvor bilen er henne, holde øje med informationer som dit gennemsnitlige strømforbrug, hvor meget strøm der er på bilen og meget mere.

-  Planlæg forklimatisering og afgangstider
-  Se hvor du kan køre hen på batteriniveauet
-  Indstil dine ladeprogrammer
-  Søg efter ladestandere i hele landet
-  Planlæg ruten inden du tager afsted
-  Se status på opladningen og hvornår den er opladt

 

Funktionerne er gratis i 3 år/36 mdr efter bilens første registrering.
Herefter kan de tilkøbes via Mercedes Me appen.

Mere information om EQB

Se udvalget

Se størrelsesguide

Læs mere om modellen

Benzin/diesel alternativ?