Nyt værksted.
___
Over 35.000 biler har været igennem vores værksted siden opstarten i 2001, og slid samt tiden har sat sine spor på både værktøjet, skabene, designet og arbejdsmiljøet. Det trængte til en genopfriskning. Det er selvfølgelig rart, men hvad betyder det så for vores kunder? Det starter med E og det slutter på L ...
Fremtiden ser ud til at byde på elbiler - og dét byder Mercedes bestemt også på. Med lanceringen af flere og flere el- og hybridbiler, er det naturligvis yderst vigtigt, at vores personale og værksted er forberedt på at skulle rode med flere og flere biler med strøm.
Udover en lang række af uddannelser, kurser og træning af vores teknikere, kræver det også det rette værktøj og lifte. Derfor har vi allerede nu to el- og hybrid-dedikerede lifte, hvor vi har let adgang til bunden af bilen og derfor bedre adgang til at kunne løfte de tunge højspændingsbatterier sikkert ud af bilen.
- Værkstedschefen uddyber det lidt mere i videoen.
Udover at optimere og forberede værkstedets elnet og lifte til fremtiden, så er mekanikernes værktøj, arbejdsstationer, organisering og computersystemer også blevet opgraderet. Det sparer både tid og selvfølgelig en øget arbejdsglæde (du skulle se dem, det var som børn på juleaften!) men samtidig giver det også det nødvendige og specialiserede værktøj til at servicere og reparere elbilerne. Biler som vi forventer at se langt flere af (og mere sofistikerede) i fremtiden;
"Man skal bruge en masse særligt værktøj til biler med højvolt spænding. Noget af det kommer direkte fra Mercedes-Benz og er særligt skabt til vores elbiler. Andet er mere generisk, men strengt nødvendigt."
"Vores mekanikere skal være uddannet af Mercedes til at måtte skrue på højvoltsbiler. Det starter med et "Højvolt Awareness"-kursus, hvor man uddannes i farerne og problemstillinger ved højvolt. Det er en anden form for ansvar, man skal være opmærksom på. Alle vores teknikere har fået dette kursus, men vi har derudover også fire teknikere som er fuldt-uddannede indenfor el- og hybridbiler hos Mercedes-Benz. Alle vil løbende blive det, men det er omfattende, tidskrævende - og naturligvis så vigtigt for fremtiden."
- Rasmus Tofteby, Værkstedschef.
Før og efter ombygningen.
Vi "rører" kun bilerne inden de enten rammer vores showrooms eller udleveres til kunden. Man kan f.eks. ikke få lavet service hos os eller få eftermonteret ekstraudstyr, efter bilen først har forladt os. Til gengæld sørger vores værksted for, at bilen kører og fungerer som var den ny - det er jo dét, vi er kendte for.
- Mekanisk gennemgang efter en 60+ punkters tjekliste.
Vores tjekliste består af 60+ udvalgte punkter, som bilerne skal godkendes efter, inden de har bestået vores STARMARK-certificering. Det vil sige at hvis f.eks. bremseskiverne ryster det mindste - så skal de skiftes. Hvis bilen drejer lidt til den ene side - så skal den spores. Og larmer den mere fra udstødningen, end den skal, så skal det fikses. Kort sagt; bilen skal køre som ny!
- Eftermonterer kundens ønsker til ekstraudsyr.
Hvis du som kunde har forelsket dig i én af vores biler, men den lige mangler f.eks. et anhængertræk, mørktonede bagruder, en anden kølergrill, eller du måske ønsker nogle andre sommerfælge, så er dette noget værkstedet (sammen med vores reservedelsafdeling) sørger for bliver bestilt, monteret og korrekt registreret, inden du skal hente din nye STARMARK-Mercedes.
- Fuldt autoriseret Mercedes-Benz serviceværksted
Det betyder grundlæggende, at vi har den nødvendige godkendelse, certificering og træning til at måtte udføre kampagner, garantisager og udføre autoriseret service på bilen inden salg (hvis nødvendigt).